Sensommerstævne til Fanø
tirsdag den 16. september – tirsdag den 23. september 2025
Vi var 59 personer på 30 enheder med 4 autocampere, 3 hytter og resten campingvogne.
Tirsdag den 16.09.2025
Ankomst og standerhejsning
Vejrudsigten havde lovet storm den 16 september. Fra vest. Så mange valgte at køre over broen allerede om mandagen for at være på den sikre side. Det regnede, og det regnede, og det regnede. Søndag faldt der 41 ml, mandag 25 ml, så pladsen var ret pløret. Flere af pladserne stod helt under vand. Men i løbet af tirsdagen faldt vandstanden, regnen begrænsede sig til enkelte byger, og vejrudsigten lovede regn mellem 1 og 5 ml de kommende dage, så optimismen var stor.
Vejret på Fanø er pudsigt. Det er svært at regne med, at forudsige og at tage højde for. I løbet af en dag kan det være lige fra stærk blæst, byger, skyfrit og varmt.
Kl. 19.00 var der standerhejsning mellem Knuds og Martins vogne, og bagefter skyndte vi os ned til opholdsstuen lige ved receptionen, som vi har lånt hele ugen. Der kan vi sagtens sidde alle sammen, og der er læ og varme. Der var dækket op med æblekage, samtidig med at Inge og Willy supplerede med rigeligt af drikkevarer (bobler, rødvin og hvidvin), nødder og chokolade i anledning af Willys 78 års fødselsdag i dag. Vi fik sunget fødselsdagssang, og vi var godt nok glade for at kunne være indendørs.
Onsdag den 17.09.2025
Guidet byvandring i Sønderho og festmiddag på restaurant Dino
Vi mødtes kl. 11.30 i egne køretøjer ved receptionen og kørte i kortege til Parkeringspladsen i Sønderho lige over for kirken. Vores to guider, Poul og Helen, delte os i 2 grupper alt efter, hvem der var hurtige, og hvem der ikke var så hurtige. Vi fik to forskellige rundvisninger, og det var sjovt bagefter at høre, hvad det andet hold havde oplevet.
Den ene rundvisning startede i kirken, den anden sluttede der. Kirken i Sønderho er lidt speciel. Den er bygget i en stor firkant. I gamle dage var der 3 sidekapeller, som på et tidspunkt, hvor der var brug for flere siddepladser, blev revet ned, og bygningen blev udbygget med en rektangulær tilbygning. Stolerækkerne i tilbygningen blev placeret på langs i kirken og på tværs af de øvrige stolerækker. Oppe bagerst sad ungkarlene, således at de havde et formidabelt udsyn over alle de ugifte ungmøer. Der er plads til 450 personer. Der hænger 14 kirkeskibe – de fleste bygget i slutningen af 1800 tallet. Et af dem er et stort krigsskib. Og over nogle gravstene, der ligger udstillet i det ene hjørne, er der hatte-kroge.
Sønderho består af en hel masse pittoreske stråtækkede huse, der ligger øst-vest for at den korte gavlside tog af for vinden. Enkelte ligger nord- syd, som f.eks. piratens hus, for at markere, at man var lidt anderledes. Det kan også være, at der ikke var plads til at lægge det anderledes. Husene stammer fra midten af det 18. århundrede og 100 år frem, hvor Sønderho var den dominerende søfartsby på den jyske vestkyst. Der lå en havn og et værftsområde i den nordlige ende af Sønderho, men indsejlingen sandede til og skabte.
Stormflodssøjlen viser vandstanden i de forskellig en ny ø øst for Sønderho. I dag er det tilsandende område nået ca. 200 meter længere ud. Der er en renset kanal, som i gamle dage var forbindelsen til Ribe, og hvor lystbåde og kajakker i dag kan sejlee år, hvor især markeringen for 1825 og 1839 var katastrofal høj på 5,33 meter over normalen. Af andre år kan nævnes 1981, 1852, 1999, 1990, 1928 og 1881, hvor vandstanden i 1881 er lavest. Digerne rundt om Sønderhos sydlige ende er meget vigtige for at undgå oversvømmelser.
Ved stormflodssøjlen ligger også ”Børsen”. Det er et læskur med en bænk, hvor skipperne i gamle dage sad og diskuterede kurser, salg og køb, fiskerisituationen, naboens høns og døtre og meget andet.
På en af klitterne i den sydlige ende er der genopført et gammelt sømærke, Kåveren, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Sønderho og vadehavet.
Der bor i dag kun 300 mennesker i Sønderho. Da Sønderho begyndte at blive affolket, var mange af husene ved at forfalde, men så begyndte de gamle ejere at bruge dem som sommerhuse, og de fleste er i dag istandsat/nyrenoveret. At der ikke er bopælspligt har været med til at redde husene og at redde Sønderho fra at blive en ruinby. Samtidig med at husene har fået sommerhusstatus, er huspriserne steget voldsomt. Og flere af husene ejes i dag af ikke-sønderhoninger.
I Sønderho er der et par boliger, der er doneret til digtere og malere, hvor de kan få et kortere eller længere ophold – tid til at udøve deres kunst.
Af interessante huse kan nævnes:
Fanø Kunstmuseum, der pt. havde en særudstilling med Fanø-billeder af Julius Exner.
Sønderho Mølle, som blev opført i 1895 og fungerede indtil 1923. Den første mølle blev opført i 1701, så sønderhoningerne slap for at skulle til Ribe for at bruge kongens mølle.
Hannes hus er et frilandsmuseums hus, hvor inventaret fra 1750’erne stadig viser, hvordan en skipperfamilie boede.
Sønderho brandmuseum er en af Danmarks ældste og bedst bevarede brandstationer.
Der er selvfølgelig også en redningsstation, som er fuldt udstyret redningsbåd, redningsudstyr og en masse plancher om stationens historie.
Flisesamlingen med en stor udstilling af hollandske vægfliser ligger lige ved isboden, hvor man får nogle rigtig gode vafler.
Som noget særligt ved både Sønderho og Nordby er de gamle stier, der forbandt de større veje. De er afmærket med et lille blåt skilt med en gående person på. Nogle gange ser det ud som om man er på vej ind på privat ejendom, men det er offentligt tilgængelige stier, og man kommer til at se byen fra ”bagsiden”. På den måde har byerne faktisk ingen for- eller bagside, da man kan komme ind fra begge sider.
Om aftenen tog vi alle hen på Restaurant Dino, hvor vi fik en Balkan Buffet. Vi fyldte hele restauranten. Det gik fint med at bespise 57 personer, og alle der ville, fik 2 gange. Det var meget lækkert, og der var rigeligt.
Torsdag den 18.09.2025
Dagen til egen disposition og happy hour
Kl. 17.00 var der happy hour. Den blev holdt i fælleshuset som sædvanligt. Der blev serveret mini hotdogs.
Fredag den 19.09.2025
Pælebjerget og grill på skovlegepladsen
Klokken 10 samledes vi i bilerne ved receptionen, og så gik turen til parkeringspladsen ved Pælebjerget, som er Fanøs højeste punkt på 21 meter. Fra parkeringspladsen går vejen videre ud til Skovlegepladsen, og de, der havde svært ved at klare det kuperede terræn, kunne fortsætte til Skovlegepladsen ad en vej, der under 2. verdenskrig var anlagt af tyskerne. Langs vejen kunne man se de tyske bunkere, der efterhånden var gemt/dækket af sand og marehalm.
Den første gruppe gik ad en meget smuk sti op til pælebjerget, som vi på det sidste stykke besteg ad en trappe helt op til toppen. Der var en flot udsigt over vestsiden af Fanø.
Vel tilbage på parkeringspladsen, kørte vi videre ud til Skovlegepladsen, hvor der var grill, naturlegeredskaber og borde og bænke. Der er også toiletter og sågar en hundeskov. Skovlegepladsen ligger i en stor anlagt plantage, den drives af frivillige, og alle legeredskaberne er lavet af materialer fra plantagen. Også de mange fine skulpturer, der står rundt omkring. Der var en overdækket plads i tilfælde af regn, hvor vi sagtens ville kunne være. Men vejret var fint, så vi sad på bænkene i fri luft og nød vores egne medbragte grillede madvarer.
Lørdag den 20.09.2025
Sønderho Gl. Fuglekøje og Blokart ved Rindby Strand. Happy hour kl. 17.00
Vi mødtes kl. 12.00 og kørte i samlet flok til Sønderho Gl. Fuglekøje på østsiden af Fanø. I fuglekøjernes storhedstid fra 1866 til 1936 (hvor der kom fangstforbud mod fuglekøjer) har der været 5 fuglekøjer, men kun to er velbevarede. En fuglekøje er et anlæg, der tidligere blev brugt til at fange vildænder og andre trækfugle. En kunstig anlagt sekskantet dam er i hvert hjørne forsynet med 6 kanaler, som er overdækket med et net og ender i en ruse. Tamme lokkeænder blev brugt til at narre vildænderne ind i kanalerne, hvorfra de ikke kunne komme ud igen og blev fanget. På en god dag kunne de fange 300-400 ænder, hvoraf langt størstedelen blev solgt til København. Fuglekøjerne blev anlagt af et interessentselskab med 50 parter. Parterne kunne ikke sælges, men gik i arv.
I 1960’erne til 1992 lejede Danmarks Miljøundersøgelser på Kalø fuglekøjerne til at fange ænder og andre fugle for at ringmærke dem og så sætte dem fri igen.
Efter en tur rundt om fuglekøjen, kørte vi videre til Rindby Strand. Vi kørte i en lang række ned på stranden efter Knud og endte ud ved banen til blokarts/strandsejlere. (En gokart med sejl kaldes en blokart eller en strandsejler og er et trehjulet køretøj, der drives frem af vinden ved hjælp af et sejl). Der er i disse dage Europamesterskab i Blokart på Fanø med deltagelse af 88 kørere fra 14 lande. De er nødt til at bruge flere dage, da kørsel afhænger af vinden. Er der ingen vind, kan de ikke køre. Så simpelt er det.
Kl. 17.00 var der happy hour, hvor vi fik butterdejsstænger med hhv. ostefyld og pestofyld.
Søndag den 21.09.2025
Bunkere på Fanø og langbord i opholdsstuen kl. 18.30
Vi var 30 personer, der mødtes ved receptionen kl. 10.30 og kørte i kortege til nordspidsen af Fanø.
Under 2. verdenskrig opførte tyskerne Atlantvolden, et kæmpeforsvarsværk fra Nordnorge til Spanien for at forhindre en invasion fra de vestlige allierede. Fanøs placering ved indsejlingen til Esbjerg medførte, at der blev opført godt 300 bunkers, betonveje, kanoner, jernbaner, jordstillinger, pansergrave, barakbyggerier, kystforsvarsstillinger, radarstationer etc. Hovedparten er placeret på øens nordlige og midterste del. De tyske besættelsestropper udgjorde på Fanø 2.300 mand.
De to meget entusiastiske og dygtige guider fra ”Fanø i Atlantvolden” viste os rundt i området Fanø Nord Flakbatteri og fortalte os om historien, om bunkernes betydning og om deres arbejde med at blotlægge historien og livet dengang. En af bunkerne var aflåst, og den var stadig så velbevaret, at man kunne fornemme dagligdagen der. Den er aflåst for at undgå, at bl.a. en malet kompasrose, som brugtes som pejlingpunkt for et morteranlæg, ikke ødelægges med grafitti. I en anden af bunkerne var der en fotoudstilling fra hele besættelsestiden på Fanø.
Fanø forblev et relativt fredeligt sted under hele krigen. Flakbatterierne, som blev brugt til at beskyde fjendtlige fly, kom dog i anvendelse flere gange, specielt i forbindelse med et angreb på Esbjerg Militære Flyveplads den 27. august 1944. Her blev 5 allierede fly skudt ned under angrebet.
Senere mødtes vi alle kl. 18.30 i opholdsstuen, hvor der var langbord. Det blev til to lange langborde, og stemningen var høj. Dog var akustikken ikke så god, da stemningen var på sit højeste.
Mandag den 22.09.2025
Dagen var til fri disposition og standernedhaling
Kl. 17.00 Startede vi med standernedhaling, og derefter var der happy hour i opholdsstuen. Der blev serveret pizzasnegle med tomat, ost og skinke.
Supplerende informationer.
Fanø
De tre færger, der sejler mellem Nordby og Esbjerg hedder Fenja, Menja og Grotte, navne, der stammer fra den nordiske mytologi.
Søstrene Fenja og Menja var enormt stærke jættepiger, som kong Frode tvang til at male guld på kværnen Grotte. De blev behandlet dårligt og fremmanede søkongen Mysing med en hær, der nedkæmpede kong Frode. Han tvang dem imidlertid til at male salt, men skibet fik overvægt af det meget salt og gik til bunds. Kværnen Grotte ligger nu på bunden og kværner stadig salt, og derfor forbliver havet salt.
(Fenja og Menja: Fanø og Manø)
Fanø bliver selvstændig
Indtil 1741 tilhørte Fanø den danske konge. Fanø blev administreret fra Ribe, som dengang var en vigtig handelsby og havde eneret på handel. Beboerne på Fanø var dygtige fiskere, men al fiskeeksport skulle gå gennem Ribe og fortoldes der. Fra havnen i Sønderho var der fast pendulfart til Ribe. Det var derfor et stort ønske om at købe øen, og dermed blive frigjort af bindingerne til Ribe.
Efter forgæves at have forsøgt at købe øen i 1719, da de ingen penge havde, kom der endnu en chance i 1741, hvor kong Christian den VI ønskede at sælge for at kunne finansiere sine forskellige slotsbyggerier. Denne gang havde de samlet penge ind, og både Fannikerne og Sønderhoningerne drog sammen til Ribe, hvor auktionen fandt sted den 10. juli 1741. Der er mange historier om, hvilke kneb der blev taget i brug for at sikre købet. Men faktum er, at det lykkedes fanøboerne at købe øen og sætte gang i den udvikling, der førte til, at Fanø blev en betydelig søfarts ø.
Fanø i dag
Fanø er den næstmindste selvstændige kommune i Danmark på knap 60 km2. Der er 3.500 indbyggere, hvoraf ca. 700 er pendlere, der arbejder i Esbjerg.
Fanø skole ligger i Nordby med klasser fra 1-10 klasse. Der er 360 elever.
Der er 2 biblioteker, et i Nordby og et i Sønderho.
Der er 5 cykelruter og 8 vandreruter.
Der er drageflyvning, blokart, kite-buggy, surf, konkyliejagt, ravjagt, sælsafari.
Egnsretter er Bakskuld (saltet, røget, stegt ising) og fanøsmørrebrød.
Nordby
I Nordby lægger færgerne fra Esbjerg til, og derfra kan man køre ind i Nordby eller ned langs postvejen/landevejen til Rindby og Sønderho. Fra sydenden af Nordby går der en vej ud til Fanø Bad, hvor der er hoteller og turist-butikker.
Fra havnepromenaden kan man se sæler, der ligger på sandbanker og soler sig ved lavvande.
Der er 2.800 indbyggere, 1 folkeskole med sportsfacililteter, et rådhus, et forsamlingshus med festsal og mødelokaler, som ligger i det oprindelige ”Industri og Håndværkerforenings Hus”.
Kulturhuset ”Realen” ligger i den nedlagte skole for elever i 7. klasse og opefter.
Der er Fanø Skibsfarts- og Dragtsamling og Fanø Museum.
Langs hovedgaden er er mange små butikker, der er en slagter, en superbrugs, en spar, en turistinformation (nede ved havnen). Der er også adskillige mindre gallerier/ kunsthåndværksbutikker, da mange kunstnere er flyttet til Fanø pga. lyset, luften, miljøet og stemningen.
Nordby Kirke
Kirken er opført i 1786, som afløste en ældre kirke, der hed Fanø Kirke, i Rindby. Fanø er oprindelig kun navnet på den del af øen, der hører til Nordby Sogn. Deraf kommer navnet på personer fra Nordby: Fanniker.
Både Nordby Kirke og Sønderho Kirke er opført som rektangler. Oprindelig som et stort rektangel med 3 tilbygninger, hvor tilbygningerne er revet ned og erstattet af en rektangulær
udvidelse af kirkerummet. Også her er stolerækkerne i den oprindelige kirkebygning på tværs, mens stolerækkerne i tilbygningen er på langs af rummet. Alter og prædikestol er placeret i midten på langsiden.
Der er 9 kirkeskibe, hvoraf de 8 er krigsskibe (Orlogsbrug og orlogsfregat).
Og her til sidst en stor tak til alle deltagere. I har alle som én været med til at lave en tur, hvor vi bare havde det dejligt trods et mega dårligt vejr i begyndelsen. Det ændrede sig, og jeg synes, at humøret har været højt i ugens forløb, og at oplevelserne har været store. Og ikke mindst hjælpsomheden og hensynsfuldheden i forhold til hinanden. Det har været så rart at opleve.
Vi ses til andre gode oplevelser.
Mette Mølgaard.
