Træffet der blev aflyst i dagene
13 til 15 november 2020
eller en arbejdsweekend hvor der blev lavet en del!
Vi planlagde allerede da der blev annonceret arbejdsweekend/træf i løbet af foråret at vi skulle med og yde vores del, så kom coronaen og næsten alt blev aflyst, sommeren kom og vi blev løst lidt af det snærende bånd om hvor mange man måtte være, så vi så frem til en rigtig og hyggelig weekend sammen med søde rare DCK-er der ville være med til at vedligeholde DCK`s egen campingplads, men sådan skulle det ikke komme til at gå, coronaen udviklede sig endnu engang på en sådan måde at der blev indført et forbud mod at mødes mere end 10 personer, så træffet blev aflyst.
Udvalget inklusive den pladsansvarlige opfordrede til at vi godt kunne hjælpe til med rengøring og oprydning, hvilket man jo stadig godt kan gøre uden et officielt træf som betyder at man måtte bryde samlingsforbuddet, og da vi alligevel skulle afsted så kunne vi ligeså godt gøre os nyttige, heldigvis var der flere som havde den samme opfattelse.
Hvad blev der så lavet?
Blade revet ud af bede således at de kunne blive suget op og kørt væk,vi fik faktisk en ren og pæn grøn plæne at se, plænerne blev efterfølgende tromlet således at arealet igen blev rart og jævnt at færdes på, flagstængerne blev lagt ned og vasket, bedene blev samtidig trimmet med sakse og hakkejern og der blev kørt beskåret grene væk.
Klubhuset blev udsat for en gennemgående rengøring, alt blev vasket ned, skuffer og skabe gennemgået med en tættekam, alt overflødigt der kunne kasseres blev kasseret, dette gælder såvel forskellige former for gryder, potter, pander, knive og meget andet inklusive bøger og blade.
Legepladsen blev vasket, de træstubbe som børnene havde til at hoppe rundt på var nu blevet i en sådan forfatning at de kunne være farlige for børn og barnlige sjæle, så de blev også kasseret, pladsen med affaldscontainerne blev fejet og vasket således at renovations chaufførerne igen havde en ordentlig plads at færdes på, den røde container fik samtidig en omgang med højtryksvasker.
På pladsen var der endvidere gang i elektrikerne, de fik lavet og repareret noget strøm, monteret en ekstra måler i gæstehuset, i den røde container hvor der er forskelligt værktøj, sørgede teknikerne for sortering og oprydning.
På Skamstrup står der også 3 containere til forskelligt brug, den ene er til ”traktoren” og det tilbehør der til den, her blev der gjort rent samt fjernet forskellige materialer, i de to andre containere var en masse forskellige efterladenskaber af vidt forskellige arter, disse blev taget ud af begge containere med henblik på sortering, og en sortering det skete der, der var gemt papirer fra rigtig mange år tilbage, papirer som blev brændt af sammen med gamle kasser, tomme hylstre til rollups og hvad ellers var af gamle og ubrugelige sager i de 2 container, alt det der ikke kunne brændes blev kørt på genbrugsstationen hvilket blev til 2 store trailer fulde, sorteringen gjorde at den ene container nu er blevet helt tømt og kan bruges til andet formål et formål som som kredsen og Skamstrupudvalget snart finder ud af.
Alt i alt syntes jeg det var en rigtig god weekend til gavn for DCK og Skamstrup da vi fik gjort pladsen fin og præsentabel igen, og til foråret så kommer vi nok tilbage da jeg tænker at der skal ske en forårs beskæring i beplantningen.
Vi kan samtidig drage en lære af af weekendens arbejde, lad være med at ”slæbe” en masse forskellige ting med til Skamstrup uden først at have aftalt dette med formanden for Skamstrupudvalget eller den ansvarlige for pladsens daglige drift.