Arbejdsweekenden den 19 – 21 april 2024!
Der var tilmeldt 13 enheder desværre måtte enkelte personer sende afbud af forskellige årsager.
Men de der mødte op var i den grad flittige:
Hvad blev der så lavet? Der blev jævnet hjulspor og sået græs, der blev gjort rent i klubhuset, i Abehuset (er der nogen som har set aben, den er nemlig blevet væk), baderum fik en ekstra omgang, det samme gælder toiletterne, der blev malet, sorteret/repareret cykler, vasket og poleret flagstænger, udestuen fik en ordentlig omgang, ja selv det fliseareal som fører hen mellem flagstangen og klubhuset er blevet lagt om, det er udvidet således at man nu kan køre med en kørestol, tanken er så at der på et senere tidspunkt skal lægges flere fliser således at man kan køre hele vejen rundt om klubhuset med en kørestol. Flagstængerne har begge været lagt ned de er blevet vasket og vokset og den ene sokkel er blevet malet rød.
Rosen bedet samt diverse krukker er blevet ryddet for uønsket vækster plus der er blevet plantet nye krydderurter. Ja selv vejen ned til pladsen blev fejet som afslutning på lørdagens arbejde som blev afsluttet med spisning af de pølser som formande for Skamstrup Udvalget havde købt så rigeligt ind af .
Jeg vil helt bevidst ikke nævne nogle navne for ikke at glemme nogle, men jeg noterede mig at en gennemgang af de deltagende medlemsnummer viser at der både var medlemmer som har været med i mange år og forholdsvis nye medlemmer, jeg har også kunne noterer at der rent faktisk har været medlemmer som var startet på nogle af opgaverne i løbet af ugen, tak for det.
Hvad siger så alt dette om os, jo jeg opfatter det som måden vi driver Dansk Camping Klub og Skamstrup Camping på er i tråd med det vores medlemmer ønsker.
Tak for indsatsen og på gensyn næste gang Skamstrup udvalget kalder til arbejdsdag, mens i venter på næste arbejdsdag så benyt hjemmesiden til at finde det stævne/træf der lige passer jer, mulighederne ligger lige foran jer.
Hilsen Flemming Bøgvad
Formand for Dansk Camping Klub
Foto:
Flemming Bøgvad DCK 4787