Her en lille kort beskrivelse af den sidste tur vi, Bente og jeg var med på hos Dansk Camping Klub, nemlig Kr. Himmelfarts stævne på Langeland, også kaldt fugleskydnings stævne.
Vi tog af sted onsdag den 8. maj mod Langeland, for en gangs skyld valgte vi at sejle mellem landsdelene således at vi kunne spare nogle km, så afsted til Tårs betaling med brobiss ombord på færgen til Spodsbjerg 45 minutters sejlads herefter afsted til Emmerbølle Camping hvor vi blev taget godt imod i receptionen og så ellers ned til den anviste plads.
Kort efter vi var kommet ind på vores plads kom Rita og Per Jensen (en del af stævneledelsen) forbi for at hilse velkommen og udlevere et opdateret stævneprogram, dette kan læses på hjemmesiden under fanen stævnekalender – gamle stævner, og hilse velkommen.
Da vi ankom var der allerede flere der var ankommet tidligere på ugen, onsdagen var ”kun” beregnet til ankomst, torsdag var der stander hejsning, støvlekast, sømslåning og pistolskydning samt de helt uundværlige Happy Hour og langbord både til frokost og aftensmad, støvlekast foregik om formiddagen, vi fik her forevist flere stilarter til hvordan man kunne kaste en støvle langt, efter frokost stod den på pistolskydning med luftpistol torsdagen sluttede af med sømslåning og Happy Hour samt langbord for dem som måtte ville det.
Fredag formiddag havde vi til fri afbenyttelse, så Bente og jeg kørte en tur til Rudkøbing og gik en tur i den gamle smukke by, turen tilbage til campingpladsen lagde vi ud over land, efter frokost var der så fugleskydning med luftgevær, Jørgen Andersen blev Fuglekonge, dagen sluttede med Happy Hour, sømslåning samt langbord.
Lørdag formiddag var der indlagt et virksomhedsbesøg hos det lokale dækfirma, Dækgaragen hvor vi fortalt historien om hvordan firmaet var blevet til og hvor de står i dag, det var en spændende fortælling om en rejse for 2 unge personer fra ingenting til et stort firma med mange ansatte, det var en god oplevelse som godt kan gentages ved andre stævner rundt i landet. Lørdagen sluttede med sømslåning. Happy Hour, Sømslåning og langbord
Da der flere som skulle tidligt afsted søndag morgen blev standeren strøget sidst på lørdagen.
Søndag stod den på sammenpakning og afgang efter nogle dejlige dage på Langeland sammen med andre medlemmer af dansk Camping Klub.
Jeg vil foreslå at i allerede nu reserverer Kr. Himmelfart ferien i 2025 til en tur til Langeland da stævneledelse fortalte ved standerstrygningen at de allerede nu har reserveret 30 pladser på Emmerbølle Camping, har i ikke været med før så skal være nu, det er en uforglemmelig hyggelig oplevelse.
Stort tak til Rita, Anita, Jack og Per for nogle dejlige dage på langeland.
Foto: DCK 4784
Flemming Bøgvad