Pinsestævne

pinsestævne

7 – 10 juni 2019

18 vogne havde tilmeldt sig Pinsestævnet på Skamstrup. Vejret var lige campingvejr, både til inde og ude hygge.

Fredag aften var der kaffe og lidt til de sultne maver i klubhuset, hvor vi nød hinandens selskab og snakkede om hvad weekenden skulle bruges på.

Lørdag tog flere til Holbæk til træskibs træf, det var en oplevelse, at se så mange gamle skibe, og nogle af os var så heldige at komme ombord på Linda Knops søns træskib Lilly Johnna.

Lørdag aften samledes vi alle oppe i huset til fællesspisning, hvor grillen var tændt, og bål hygge med snobrød bagefter. Stemningen var bare i top.

Pinsemorgen var der fælles morgenkaffe for dem som havde lyst. Midt på formiddagen startede vi   ”Hestesko kast” op. Der blev dystet i hold af 4 personer, og vi kan godt skrive under på, at dette spil ikke er så nemt som man forventede. Vi afsluttede denne formiddag med fælles langbord til frokost. Resten af eftermiddag blev budt på hygge og hygge.

Søndag aften var der atter fællesspisning og grillen blev igen tændt, til dessert denne aften var der snobrød og skumfidus med mariekiks og jordbær. Vejret var med os denne aften, så hyggen blev hurtigt flyttet uden for, hvor vi nød aftensolen og den lune grill.

Hver en weekend skal jo have sin ende og mandag samledes vi atter om vores klubflag og sang det ned og sagde pænt på gensyn.

Flere deltagere gav udtryk for, at denne weekend havde bygget på det sociale og ikke mindst hyggen, som vi havde lovet dem. Det var dejligt, at der ikke var planlagt noget specielt til denne weekend, men at deltagerne kunne slappe af og nyde denne pinse i fælles lag.

Vi som stævneleder, vil gerne takke alle deltagere for en dejlig pinse og vi nød jeres selskab.

DCK  4174                 DCK 2457                                      

Ida & Flemming       Pia & Keld

Flere gallerier