Sommersang på plænen i Skamstrup!
Torsdag den 15. august pakkede vi campingvognen for at tage til Skamstrup hvor vi havde tilmeldt os træffet sommersang på plænen.
Vel ankommen til Skamstrup havde vi mulighed for at vælge hvilken plads vi gerne ville ligge på, der var ikke kommet så mange endnu.
Fredag den 16. august begyndte der virkelig at komme mange af deltagerne frem, vi var 80 deltagere dette inklusive gæster fra Sverige.
Standerhejsningen om fredagen blev lidt udover det normale, vi fik besøg af Peter Plys han ledte efter en af sine gode venner, vennen hedder Kaj, og han fandt ham, Peter Plys havde gaver til sin gode ven, der honningkrukke, T-shirt, honning øl og en lille maskot af sig selv, hvem skulle tro at Kaj kunne blive mundlam men det kan han, det sørgede Peter Plys, i skikkelse af Hans Skade.
DCK havde fornøjelse af at sige velkommen til 2 par nye medlemmer.
Lørdag den 17. fra kl.1100 – 1300 var der mulighed for selv at grille pølser med diverse tilbehør, der var flere forskellige slags dog var der beregnet 3 stk. til hver, hvilket også var nok.
Kl. 1300 begyndte musikken så at strømme ud af højtalerne, musikken blev serveret af Kurt Bo, guitarist i hedengangne “Sir Henry and his Butlers”, Kurt BO spillede til kl. 1700 hvor der var fællesspisning, vi fik biksemad som alle hjalp til med at få varmet, Kurt Bo skulle egentlig ”kun” have spillet til kl. 1700 men han ville meget gerne have lov til at spille til kl. 2200 hvilket han selvfølgelig fik lov til.
Søndag den 18. kl. 1100 skulle flaget så ned igen, her blev der gjort opmærksom på den ekstraordinære generalforsamling, oktoberfest på Skamstrup, Dansk/Tysk oktoberfest, samt tur til berlin (se mere på DCK`s hjemmeside), Lisbeth og Kaj ville også høre om er var interesse for at lave en gang sommersang til næste år.
Jeg vil her gerne takke Lisbeth og Kaj for et rigtig godt træf på DCK`s egen campingplads Skamstrup.
Flemming Bøgvad
Medlem 4787